Louis Poulsen Toldbod 220 Pendel Glas

2.512,00 kr 3.350,00 kr

Toldbod-familien er baseret på lysfordelingen af Poul Henningsens sidste gadebelysningskoncept kaldet PH Ellipse. Den første lampe i serien var Toldbod 290, der var en væglampe til udendørs brug, og blev introduceret i 1982. Lampen var en stor succes, og familien blev senere udvidet med pendlen Toldbod Glas til indendørs brug, samt en række metalpendler. I 2019 blev der lanceret to større Toldbod pendler i to farver.

Glasudgaverne af Toldbod-pendlen blev lanceret i 2002 og udsender et blændfrit, primært nedadrettet lys. Det opale glas giver en blød udlysning af området omkring armaturet og tillige en flot oplysning af dets form. Man opnår et ensartet lys, der både er ideelt til fokuseret belysning og generel stemningsbelysning.

Filosofien bag Toldbod-pendlen er jo enklere design, jo større er fleksibilitet. Lampens bløde, men præcise formsprog kan både hænge alene, men er også smuk i både rækker og klynger.

Design:
Louis Poulsen A/S, 2002.

Miljø:
Indendørs.

Materiale:
Skærm i mundblæst, hvidt opalglas. Ophæng i børstet rustfrit stål.

Dimensioner:
Ø: 22 cm. H: 27,5 cm. 

Vægt:
1,5 kg.

Farver:
Hvid opal.

Lyskilde:
G9, max. 25 watt.

Ledningslængde:
300 cm hvid tekstilledning.

Certificeringer:
IP20, Klasse II.

Rengøringsvejledning:
Støv aftørres med en tør, blød klud. Fedtpletter og lignende kan fjernes med en blød klud opvredet i lunkent vand (<50° C) tilsat mildt rengøringsmiddel. Brug aldrig rengøringsmidler med slibemiddel eller opløsningsmidler.
Specifikt for mundblæst glas: Skal rengøres i kold tilstand. Alt vand skal være fordampet inden lampen tændes igen. Glassene til denne lampe er originalt håndværk. For at opretholde den tilsigtede lyskomfort er glassene mundblæst. Dette indebærer, at der kan forekomme luftblærer i glasset, ligesom tykkelsen kan variere. Sluk altid for strømmen før rengøring.