Louis Poulsen PH 2-2 Spørgsmålstegnet Bordlampe Special Edition 2024

10.995,00 kr

Leveringstid: 1-5 hverdage. 

PH 2/2 Spørgsmålstegnet Bordlampen er designet af Poul Henningsen i
1931 og er baseret på PH´s ikoniske 3-skærmssystem, skabt i 1926.

De tre mundblæste glasskærme giver et blødt blændfrit lys. Med sit navn, der stammer fra stilkens runding, har den lille bordlampe en karakteristisk form og et justérbart lampehoved, der kan drejes 45 grader, så lyset rettes mod det
ønskede sted.
Indtil midten af 1950'erne var PH 2/2 Spørgsmålstegnet Bordlampen
fremstillet af messing og kunne fås med farvede glasskærme i ravgul,
rød eller gul samt det klassiske opalglas. Efter lanceringen af PH 2-2 Spørgsmålstegnet i messing som Limited Edition 2021, blev efterspørgslen på lampen i kromudgave stor. Den er nu kommet her som en særlig Special Edition i 2024 i et oplæg af 800 stk.

PH 2/2 Spørgsmålstegnet bordlampen er perfekt til den moderne indretning og fås i den velkendte kombination af krom med mælkehvide opalglasskærme.

Design:
Poul Henningsen, 1931.

Miljø:
Indendørs.

Materiale:
Krom, mundblæst hvidt 3-lags opalglas. 

Dimensioner:
Ø: 20 cm H: 42 cm.
Fod Ø: 14 cm.

Vægt:
1,9 kg.

Farver:
Krom.

Lyskilde:
LED E27 max 25W.

Ledningslængde:
280 cm.

Certificeringer:
IP20. CI2.

Rengøringsvejledning:
Lampens metalliserede dele forandrer ikke udseende over tid, hvis nedenstående anbefaling følges.
Rengør med en blød tør klud. Sluk altid for strømmen før rengøring. Ved fedtpletter eller ligende, kan lampen rengøres med en blød klud opvredet i lunkent vand (<50° C) tilsat mild rengøringsmiddel. Tør med det samme efter med en tør klud. Brug aldrig rengøringsmidler, der indeholder slibemiddel eller opløsningsmidler. Pudsecreme må ikke anvendes.

Specifikt for mundblæst glas: Glasset skal rengøres i kold tilstand. Alt vand skal være fordampet, inden lampen tændes igen.