Leveringstid 3-5 hverdage
Christian Troels lavede i 2018 de første lamper i denne smukke serie. Navnet PLIVERRE kommer af det franske ’verre plié’, der betyder foldet glas. Der er altså taget et nyt materiale i brug for LE KLINT, og de klassiske plisseringer er blevet nyfortolket i opalglas. Det matterede opalglas slipper en masse lys ud samtidig med det afskærmer lyskilden – helt ligesom de klassiske skærme vi kender.
Den matterede hvide overflade skal understrege referencen til de traditionelle lampeskærme og fremhæve det skulpturelle og elegante design. Den facetterede skærm er kunstnerisk centrum for lampen og er placeret som blomsten for enden af en stilk. Det stringente sorte stel med blotlagte funktionelle detaljer fungere som en industriel kontrast til det sarte bløde udtryk i glasset.
Væglampen her blev tilføjet til serien i 2021, og er med sin slanke statur og det gode bløde lys perfekt som læselampe eller som blød belysning steder hvor der ikke er meget plads.
Design:
Christian Troels, 2021.
Miljø:
Indendørs.
Materiale:
Mundblæst matteret opalglas, sortlakeret stål, messing.
Dimensioner:
Base Ø: 8 cm. D: 20-40 cm.
Vægt:
0,9 kg
Farver:
Sort.
Lyskilde:
E14, 420 lm.
Ledningslængde:
200 cm.
Certificeringer:
-
Rengøringsvejledning:
Skærmen holdes ren ved aftørring med hårdt opvredet blød klud eller støvbørste. Vær opmærksom på at lakken på messingrøret kan tage skade ved brug af rengøringsmidler og sprit. Lakken sikrer at messingrøret ikke løber an og skal pudses. Sluk altid for strømmen før rengøring.